start på hovedindhold

Karls Juledrøm 0.-2. klasse

Book et gratis juleforløb til jeres 0.-2. klasse og lad børnene opleve historien på egen krop.

  • Tirsdage og torsdage
  • fra 1. dec. til 17. dec.
  • Kl. 9.00-9.45
  • og kl. 10.00-10.45
Kulturmuseet Spinderigade 11, Vejle
Gratis. 15-25 elever
Forberedelse før-besøg

 

Museumsnissen Kulturius har fundet et gammelt brev gemt i kartemaskinen på den tidligere spinderifabrik. Brevet er skrevet af 8-årige Karl, som arbejdede på fabrikken for mere end 100 år siden. I brevet fortæller han om sin største drøm; at opleve en rigtig juleaften sammen med sin familie, selvom de er så fattige, at de næsten ingenting ejer. 

Børnene inviteres med på en julemission og en fantasifuld tidsrejse tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor de skal hjælpe Kulturius med at opfylde Karls juledrøm. Gennem leg, rollespil og kreative aktiviteter får børnene et levende indblik i livet som arbejderbarn i Vejle og i julens traditioner i gamle dage. 

Forberedelse før-besøg

Forløbet inkluderer enkle forberedende aktiviteter, som skal gennemføres i klassen inden besøget.

Der er et begrænset antal pladser. 

PS: Schyyy... I må ikke fortælle noget til børnene, hvis I booker et forløb. 

Der kommer et brev til dem fra museumsnissen Kulturius, når jeres booking er bekræftet.