start på hovedindhold

Rejs tilbage til år 1904 og byg en fantasi-maskine

Hop med Institut for Dimsedut ind i tidsmaskinen og rejs tilbage i tiden!

Efterårsferie
For børn

Mød 8-årige Karl, der arbejder ved de store, larmende trådmaskiner i Spinderihallerne. Det er hårdt arbejde, og Karl drømmer om en maskine, der kan gøre arbejdet meget sjovere.

Kan I hjælpe Karl?

Sammen med Mejse og Marie bygger I jeres helt egne fantasimaskiner af dimsedutter, tråd og sjove materialer. Måske en flyvende garnfanger, en kildemaskine – eller noget helt tredje, som ingen har opfundet før!

Kun fantasien sætter grænser. Og selvfølgelig må I tage jeres maskine med hjem!

Kig forbi Kulturmuseet den 15., 16. eller 17. oktober kl. 13-16 og vær med!

Det er gratis at være med i workshoppen, og I skal ikke tilmelde jer – bare kom forbi!