Våbenofringen fra Løsning Søndermark

Se dele af det enorme våbenfund fra Løsning Søndermark.

  • Tirsdag - søndag
  • 10.00 - 17.00
Kulturmuseet Spinderigade 11, Vejle
Gratis adgang

For 1.500 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse lidt nordvest for Hedensted, mellem Vejle og Horsens.

Vejlemuseernes arkæologer har i forbindelse udvidelsen af E45 gjort et sensationelt fund: En kæmpemæssig og meget velbevaret våbenofring bestående af mere end hundrede lanser, spyd og sværd og ikke mindst en meget sjælden ringbrynje og dele af en romersk hjelm.

Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København.

Det er dele af dette enestående fund du kan se eller gense på Kulturmuseet.